Pakistan

Pakistan kaldes officielt “den Islamiske Republik Pakistan” (på urdu: اِسلامی جمہوریہ پاکِستان‬‎) og er et land i Sydasien. Befolkningen er på over 212 millioner mennesker, hvilket gør Pakistan til det 6. mest befolkede land i hele Verden.

 

Naturen i Pakistan er virkelig smuk

 

Min relation til Pakistan

Jeg har været fascineret af Pakistan siden jeg var omkring 15 år gammel, hvor jeg besøgte landet for første gang. Jeg tog afsted med mine forældre for at besøge en af deres venner og drømte om at komme tilbage i flere år efter. Som 21 årig fik jeg langt om længe samlet pengene til at rejse derned på egen hånd. Det blev en rejse, som jeg aldrig kom til at glemme eller fortryde. De følgende år rejste jeg dertil adskillige gange. Som 32 årig mødte jeg en pige på en af mine rejser. Vi forelskede os og blev kort efter gift. Nu, efter næsten 2 årtiers ægteskab, elsker vi fortsat at besøge landet og går aldrig glip af en mulighed for at besøge hendes familie, når vi er der.

Selvom vi lever i Danmark, planlægger vi at trække os tilbage i Pakistan i pensionsalderen, hvis omstændighederne tillader det.

 

Flora og fauna

Jeg er meget fascineret af naturen og har tilbragt meget tid i den fantastiske natur i Pakistan.

Den ekstreme diversitet i klima og landskab i Pakistan, gør det muligt for en stor variation af planter at vokse i de forskellige områder af landet. Skovene varierer fra grantræer i de nordlige bjerge, over småtræer og buskads i størstedelen af landet, til palmer i det sydlige Punjab og Balochistan samt hele Sindh. Det vestlige bakketerræn er dækket af græsser og buskads. De sydlige våd- og kystområder er præget af store mangroveskove.

Hvis du beundrer naturen, bør du absolut tage dig tid til at besøge Pakistan. Du kommer ikke til at fortryde det!